En solstråle-historie

Der var engang en ung, flink og rar mand der hed Jacob Væggemose. Jacob var inkarneret spejder og da han sammen med sin viv drog bort fra sin hjemstavn Vestjylland, slog de sig ned i en lille by, der hed Søften.

Jacob blev KFUM-Spejder i Hinnerup, da det var den spejdergruppe, der lå tættest på den lille families bopæl.

En dag fik den unge mand en rigtig god idé! Han måtte da se, at lave en KFUM-spejdergruppe i den lille landsby Søften, således at han kunne bringe sine spejderfærdigheder videre til byens børn og unge. Og når den unge mand Jacob fik en idé – tja, så kunne intet stoppe ham, førend idéen var ført ud i livet.

Derfor gik den unge mand rundt og stemmede dørklokker i den lille by. Først gik han hen til en anden rar mands dør. Døren tilhørte en mand, der hed Børge Porup. Selvom Børge ikke var en rar vestjyde, så var han dog rar og jyde! Han kom nemlig fra Østjylland! Da han hørte og så den flinke Jacob, som frembragte sit ærinde, var Børge straks med på idéen om at lave spejderarbejde i landsbyen Søften.

Sammen gik de hen til endnu en dør og ringede på.  Dér boede en klog mand, som hed Johannes Hansen. Og klog, dét var han – uanset, hvor han kom fra – for han synes fint om Jacobs idé!

Sammen gik de tre unge, vise mænd nu i gang med at få idéer til spejderarbejdet i Søften by. Mange dørklokker skulle stemmes og meget papir skulle ordnes. Men de tre unge mænd, var gjort af den samme støbning – så intet kunne bremse dem og deres idéer! De kom forbi mange døre på deres vej. På dørene sad fine navneskilte, hvor der stod Hans Ole Højen, Jørgen Fuglsang, Jens Aage Andersen, Poul Aage Fogde, Anne-Marie og Kristian Salling, Harry Sloth, Linda og Hans Jørgen Laursen og mange, mange, mange flere… Alle havde de nogle søde børn, der selvfølgelig skulle være spejdere i byen.

I de første 17 år, havde gruppen til huse i nogle hyggelige kælderlokaler under Præstemarkskolen i Søften. Men i foråret 1998 flyttede gruppen ud af disse lokaler og ud til vor egen spejdergrund Grønsletten {Link} med tilhørende spejderhus.

Se, dette var et rigtig eventyr. Og uanset eventyr eller historie, så er det ganske sandt…

Men eventyret slutter ikke her og historien er slet ikke forbi. For dette blev rent faktisk starten på Søften Gruppe, som blev oprettet den 9. december 1981.

Siden er mange, mange spejdere og ledere kommet og gået i Søften Gruppe. Og mange er heldigvis stadig blandt os.

Ved gruppens oprettelse i 1981 var der til at begynde med – kun en Juniorspejdertrop! Men allerede i 1982 kunne gruppen smykke sig med både en Bæverflok, Juniortrop og Spejdertrop. I 1985 starter gruppens første Ulveflok og i 1986 den første Seniorspejdertrop. I 1989 oprettes vor Roverklan, som vi i dag bedre kender som Wildmarkspatruljen.

I 1992 opstod idéen om at lave en Maritim afdeling under Søften Gruppe.

Den maritime afdeling blev tegnet af tre sejlkyndige ledere, der hver især har taget de reglementerede duelighedsprøver, navigations- og radiokurser.

Gennem årene har Maritim afdeling arrangeret mange oplevelsesrige sejladser rundt om i Danmark, blandt flere i forbindelse med gruppens sommerlejr i Svendborg (1993), hvor det Sydfynske Øhav blev besigtiget og Svendborgsund gennemsejlet på kryds og tværs.

Desværre medvirkede kommune-samlægningen i 2007 forringede tilskudsmuligheder for sejllads og derfor blev Maritim Afdeling nedlagt i 2008.

Men hvis muligheden byder sig vil Søften Gruppe stadig sejle i fremtiden.

De unge mænd Jacob og Børge er måske ikke helt så unge mere, men de er stadig begge tilknyttet Søften Gruppe. Børge var gruppens gruppeleder i 16½ år, indtil foråret 1998. Johannes Hansen trådte senere ud af Søften Gruppe og flyttede til Herning-egnen, hvor hans hustru havde søgt og fået et embede som kordegn.

Vi må heller ikke undlade at fortælle om én af de næste, som trådte ind i Søften Gruppe efter Jacob, Børge og Johannes – nemlig Hans Ole Højen. Hans Ole var gennem årene en stor, stor arbejdskraft for Søften Gruppe. Og samtidig var Hans Ole en stor inspiration for mange, mange spejderledere gennem årene. Hans Ole arrangerede mange ture, lejre, kurser for ledere og unge, hvor han virkelig gav sin viden om spejderarbejdet videre til mange nye spejdere og ledere. Hans Ole havde en fantastisk evne til at få folk til at lytte, idet han samtidig har en enestående evne til at kunne fortælle, således at man virkelig tog alle de kloge, sagte ord til sig. Hans Ole valgte at stoppe sin karriere i Søften Gruppe i foråret 1998. Vi er dog så heldige, at Hans Ole fortsatte med at lave forskellige opgaver for gruppen, specielt i forbindelse med lederuddannelse og lignende. Mange ledere husker endnu den dag, hvor Hans Ole meddelte, at hans tid som leder i Søften Gruppe var ved at få en ende. Det var svært ikke at knibe en tåre!

Kælderlokalerne

Man kan ikke skrive om Søften Gruppe uden at skrive om vor tid i kælderlokalerne under Præstemarkskolen. De hører nemlig unægtelig med til gruppens historie. Ja, de er faktisk en del af gruppens eksistens, i hvert fald de første 16½ år!

Lad os starte med at fortælle, at spejderlokalerne gemmer på mange års gode, sjove, lærerige og uforglemmelige spejderoplevelser.

Her er blevet afholdt mange spejdermøder, leder- og grupperådsmøder. Der er blevet grinet og grædt (mest grinet), klappet og stampet!

Lokalerne, som i grunden er/var beregnet som sikringsrum/beskyttelsesrum, bestod oprindelig af to store rum samt et lille te-køkken, toilet og et lille depot-rum. Som reglerne bød, måtte spejderne ikke ændre meget i disse rum og absolut ikke tildække de 2 bittesmå vinduer, hvorfra var det eneste sted, der fremkom bare en lille smule dagslys. Med mange leders fingersnilde, blev lokalerne dog nogle rigtig hyggelige lokaler med dertil hørende sjæl og spejderånd.

Det største rum blev inddelt med entré med tilhørende enhedsskabe samt et stort og lille møderum. Det næste lokale blev indrettet med 3 mindre møderum med blandt andet ege-planker som bord og bænk. I det lille depotrum blev lagt diverse materialer og så stod der en kopimaskine, som sjældent fungerede! I det store møderum, som også var beregnet for gruppens store ulveflok, blev der med dygtige leders hjælp – malet mange af dyrene fra Rudyard Kipling’s historie om Junglebogen. Det er nok de flotteste vægmalerier, der hidtil er set i Europa (måske overgår vi ikke vægmalerierne i pyramiderne)!

Som årene gik, fik de forskellige enheder efterhånden indrettet sig smukt og funktionelt og lokalerne fungerede fint som spejderlokaler i gruppens første mange år. Værst var det, når det havde været regnvejr i en længere periode. For så kunne man altid komme ned i kælderlokalerne og finde gulvene fyldt med vand, når kloakkerne var løbet over! Så var det om, at ha’ røjserne klar og en klemme for næsen. Nå, men med mellemrum var filt-gulvtæppet da tør nok til at sidde på!!! I køkkenet var der tit – tja, måske altid en sær lugt af mug og indelukkethed. Når man fik sig en kop kaffe af en kop, som havde stået i skabet – kunne man være sikker på, at kaffen havde en bismag af mug/jordslåethed! Og så kunne man da altid få kaffen galt i halsen, når man så én mus eller to komme pilende hen over gulvet. Jo, her var sjæl og her var spejderne i ét med naturen!

Men tro os, vi har været meget, meget lykkelige og glade for disse kælderlokaler. For hvor har vi dog mange glade og gode minder med herfra. Men efterhånden som gruppens medlemstal steg, blev det sværere og sværere, at være i disse små lokaler, såfremt vi stadig skulle kunne udføre et godt spejderarbejde.

Og Søften Gruppe var da heller ikke ret meget mere end 5 år gammel, da vi begyndte at lede med lys og lygte efter større og mere egnede lokaler til at føre spejderarbejde i, hertil også en smule jord-areal til pionering.

Da kælderlokalerne var en del af Præstemarkskolen og arealet omkring også hørte til skolen, var det ikke muligt for Søften Gruppe, at lave pionering og lignende i området. Det har selvfølgeligt gjort, at gruppens ledere med årene blev ret opfindsomme, hvad angår pionering andet steds.

At det alligevel skulle ta’ Søften Gruppe 10-14 år at finde en egnet grund, hvor der kunne opføres et spejderhus, er en helt anden historie, som vi ikke vil belemre nogen med. Men det handler vel i bund og grund om, at finde et egnet sted til spejderarbejdet, så tæt på naturen som muligt og samtidig tæt på Søften By. Og det beror vel egentlig også på en tilfældighed efter mange års søgen, at vor tidligere grupperådsformand Hanne Dalentoft en dag tog ud til Viggo Møller, som var landmand for at købe et juletræ til hjemmet (ja, han havde altså også juletræer på marken). Hanne spurgte Viggo, om han dog ikke kendte nogle, som ville sælge spejderne bare et lille stykke jord, hvor vi kunne lave spejderarbejde (Hanne var vel efterhånden desperat i sin søgen, men effektiv!) Og det gjorde Viggo da – for det ville han da meget gerne. Han ville nyde at se mange børn og unge på hans mark. Så kunne det gå i orden med handel, kommunen, naboer og andre instanser – så var han villig til – ikke at holde på sine 20 tønder land, men at sælge 16.000 kvm. jord til spejderne i Søften. Og sådan gik det til, at Søften Gruppe blev jordbesiddere i det herrens år 1994.