SøftenSpejderne

SøftenSpejderne

Velkommen til KFUM spejderne i Søften

SøftenSpejderne starter Bjørneunger op igen!!!

20. januar 2020 · Enheder, Nyheder · Skrevet af andersgodtfred

 Kære børn i 4-5 års alderen og jeres forældre 

Efter nogle års pause vil vi starte Bjørneunger op igen til foråret. Bjørneunger er for de 4-5 årige børn, som er klar til at begynde at smage på spejderlivet. Men ud over bjørneungerne skal der til hvert spejdermøde være en forældre med til hvert barn.

Det er derfor også en god mulighed for at komme ud i naturen og få nogle hyggelige timer sammen med børnene. Alle forældre fungerer som ledere, og vi sammensætter i fællesskab et program for sæsonen.

Spejdermøderne med bjørneungerne vil være på lørdage kl. 10-13. Vi planlægger at holde spejdermøder hver anden/hver tredje lørdag alt efter, hvordan det falder sammen med helligdage mv. Endelige mødedatoer meldes ud, når vi har et hold på plads. Første mødedato er lørdag d. 7. marts.

Som medlem af bjørneungerne skal vi bl.a.:
– Få en blød start på spejderlivet
– Synge sange og høre gode historier
– Lege og lære i naturen
– Finde gode pinde og måske fange en frø
– Gå ture i naturen og starte på vandkantsaktiviteter
– Tænde bål og lave bålmad eller spise medbragt frokost

Altså ren og skær hygge på børnenes præmisser.

Vi slutter sæsonen af med en overnatning sammen på Grønsletten.

Vi har aktivitetsbeskrivelser fra de tidligere Bjørneunger, så der er masser af materiale, vi kan søge inspiration i, når vi fastlægger vores program for forårssæsonen. Så udover lidt forberedelse og deltagelse på spejdermøderne, kræver det ikke meget tid at være med som forældre.

Kontingentet for børnene er 400 kr. pr. halve år. Da vi kun har en halv sæson frem til sommerferien, er kontingentet dog kun på 200 kr. i år. For de voksne (lederne) er kontingentet 75 kr. om året.

Spørgsmål og tilmelding kan ske til Torben Rohde Pedersen på rohde_pedersen@hotmail.com og telefonnummer 30 93 47 11.

For at få et overblik over holdets størrelse, vil vi meget gerne høre fra jer inden 31. januar.

Med store bjørnehilsner
SøftenSpejderne

Du kan downloade invitation lige her, vi glæder os til at se jer.