SøftenSpejderne

SøftenSpejderne

Velkommen til KFUM spejderne i Søften

Julemarkedet var igen i 2019 en stor succes

5. december 2019 · Nyheder · Skrevet af andersgodtfred

 

 

Lørdag den 30. november holdt SøftenSpejderne det traditionsrige julemarked på Grønsletten. Gæsterne valfartede fra nærm og fjern til de mange boder i og uden for huset, og der blev lavet rigtigt mange ”bålpizza” over åben ild til de sultne gæster.

Alle SøftenSpejdere, ledere og forældre var hele dagen beskæftiget med tombola, fiskedam, bolche kogning og med salg af de mange juledekorationer, som ugen inden var blevet lavet til julemarkedet.

Fiskedammen var igen et stort hit blandt de yngste deltagere, og der var en konstant kø i tombolaen, hvor der ofte blev rakt præmier ud til de glade vindere.

I æbleskive og gløgg boden var der også stor aktivitet, og ofte var det svært at få plads ved bordene, når gæsterne havde brug for en pause fra de mange aktiviteter.

Herunder kan du se enkelte billeder fra Julemarkedet, og hvis du klikker på det her link, så har du mulighed for at se alle billederne, som vi selv har taget i løbet af julemarkedet.